HELGE V. QVISTORFF

Forfatter, foredragsholder, tv-vært, turleder, akvarelmaler, hotelmand, mm.

Traveture og Rold Skovs Venner

Vandreture i Rold Skov med kursisterne fra aftenskolen og ekstra tur med den selvarrangerede julefrokost blev altså starten på foreningen Rold Skovs Venner. Alt afhang naturligvis af Helge, for det krævede jo, at han ville være turleder og gå med på foreningens ture. Det ville han, men kun på visse betingelser. For det første skulle foreningen ikke have generalforsamlinger, og regnskabet skulle kun forelægges i et meget begrænset omfang. Det var ham nemlig inderligt imod at sidde bænket til disse langvarige møder, hvor detaljeorienteret kasserer fremlægger regnskabet og remser hver en øre op i de som regel fuldstændig ligegyldige regnskabsposter. Det får nemlig altid en kværulant til at bore i en fejl på 10 kr., som han med stort velbehag og nidkærhed har fundet efter timelange granskning af tallene! Meningen var, at de beskedne kontingentindtægter skulle gå til medlemmernes oplevelser i form af honorar til andre eksterne guider eller entré, hvor det var nødvendigt for at komme ind til oplevelsen.

Det skulle heller ikke være valg til bestyrelsen, idet denne skulle være selvsupplerende. Helge ville absolut ikke være formand og hans honorar for at tage lederskabet på traveturene skulle alene bestå af en plade flødechokolade pr. tur. Og for en god ordens skyld så sluttede han sine betingelser af med at forlange, at Per Andersen blev formand for foreningen. Iøvrigt en opgave, Som Per Andersen varetog i 25 år.

Da den allerførste tur skulle forløbe midt i marts måned, vågnede nordjyderne op til et forrygende snevejr, hvilket fik en deltager til at ringe til Helge for at spørge, omturen var aflyst. Det skulle han ikke have gjort. Alene af tonefaldet var det tydeligt at høre Helges forundring over, at nogen kunne få en så skør idé. Det er siden hen kommet frem ved at drøfte denne historie med Helge, at det rent faktisk var Per Andersen, som blev svag i koderne på grund af vejret. Retfærdighedsvis skal det dog siges, at ud af de 70 tilmeldte personer manglede næsten halvdelen. Men ganske uagtet denne start blev Rold Skovs Venner en solidsucceshistorie, og tusinder af mennesker har været med på turene, der ofte trak op imod 100 personer hver gang. Helge og Per Andersenhar på et tidspunkt løseligt beregnet, at lægger man turenes distancer sammen, så svarer det til en lille rask slentretur fra Rold Skovog helr ned tilet godt stykke syd for Rom i Italien.

Det er hvad man kan læse samt meget mere i bogen: “DET STØRSTE TRÆ I SKOVEN –  Helge Qvistorf – en biografi om et helt usædvanligt menneske” af forfatteren Helge Søgaard udkommet november 2020.

Helge V. Qvistorff, Skørpingvej 41, Astrup, 9510 Arden, tlf.: 21 47 92 97,  mail: qvistorff@qvistorff.dk