Historien om Rold Storkro er en perlerække af højdepunkter indenfor gastronomi, vin og natur. Få kroer har en beliggenhed som Rold Storkro, men kroen har også levet op til kvaliteten i denne natur.
Denne bog fortæller den festlige historie gennem 50 år. Det er også historien om, hvordan det franske køkken kom til Danmark, og hvordan kroens ferier blev så eftertragtede, at der skulle bestilles lang, lang tid i forvejen.
Vi hører om gæster, der har fået “rold-bacillen” i blodet, og det er denne symbiose mellem gæsterne, hotellet, hotellets personale og ledelse, og ikke mindst Eventyrets Syvmileskov lige uden for døren.
Det er en bog fyldt med muntre anekdoter, der fortæller om 50 år i det ædle vellevneds kunst.